Handelsbetingelser

Handelsbetingelser – Klementin Webbureau

1. Indgåelse af aftale

Efter at kunden har godtaget et tilbud og opgaven er påbegyndt, er aftalen bindende. Dette uanset leveret service. Klementin forbeholder sig retten til at benytte kunden som reference, herunder i forbindelse med salgsmateriale, markedsføring osv. 

Hjemmesider udviklet af Klementin er garanteret supporteret i følgende internet browsere:

  • Microsoft Edge
  • Google Chrome
  • Safari
  • Safari mobile
  • Firefox

Andre internet browsere end ovenstående stilles der ikke garanti for funktion i.

2. Betalingsbetingelser

Alle priser oplyst er i DKK eksklusiv moms med mindre andet er angivet.

Fakturering foregår via e-mail til den af kunden oplyste e-mail adresse, med mindre andet aftales.

For enhver opkrævning gælder det at betaling er 7 dage, med mindre andet aftales. Ved betaling efter forfald tilskrives der renter på 0,70%, pr. påbegyndt måned, samt et gebyr på 100,00 DKK.

Medmindre andet aftales kunden og Klementin imellem faktureres projekter i to rater, 50% af total beløbet før projektets start samt de sidste 50% når projekt er afleveret.

3. Copyright

Klementin fralægger sig et hvert ansvaret for eventuel overtrædelse af ophavsret for materiale modtaget fra kunden, dette gælder billeder, tekst, webdesign forslag m.m. Indtil betaling er modtaget har Klementin rettigheden over alt materiale sendt til kunden. Kun det færdige produkt tilhører kunden, alle udkast og midlertidige designs må ikke benyttes uden specifikt samtykke fra Klementin.

4. Ansvarsfraskrivelse

Klementin garanterer og hæfter ikke mod hacking eller nedbrud af hjemmeside / webshop. Hvis kunden bliver hacket eller der opstår andre fejl, vil Klementin være behjælpelig med at få udbedret udfordringerne mod betaling.

Klementin hæfter ikke for indirekte/direkte tab eller følgeskader som eksempelvis driftstab, avancetab, tab af data eller omkostninger I forbindelse med retablering heraf, tab af goodwill, forvanskning af meddelelser, tab af forventet besparelse og lignende.

Klementin tilbyder hosting via tilkøbt serverplads. Klementin påtager sig intet ansvar for indholdet, det være sig rigtigheden, lovligheden, lødigheden m.m. af de informationer, som kunden modtager eller afgiver via Internettet.

Klementin ansvar fraskriver sig for benyttelse af eksterne leverandør.

Kunden er ansvarlig for og forpligtet til af egen drift at sikre at der er foretaget backup af samtlige systemer som Klementin leverancer installeres på, forinden installation samt vedligeholdelse af systemer. Klementin er uden ansvar for enhver skade som Kunden eller 3. part måtte lide som følge af manglende backup og vedligeholdelse. Kunden forpligter sig til at holde Klementin skadesløs over for 3. part i henhold til disse bestemmelser.

Kundens brug af Klementin services sker i enhver henseende på kundens eget ansvar. Det er kundens ansvar at informere Klementin om kundens evt. behandling af personfølsomme data.

5. Hosting – Kun relevant ved tilkøbt hosting pakke

Det er ikke tilladt at have større mængder fil arkiver liggende til fri downloading eller visning uden forudgående aftale med Klementin. Yderligere kapacitet kan tilkøbes. Ulovligt materiale må ikke forefindes på nogen af Klementin servere. Slettes sådant materiale, kan kunden ikke gøre noget krav gældende mod Klementin som følge af sletningen.

Såfremt kundens trafik forstyrrer andre, har Klementin ret til at lukke kundens webhotel uden varsel og/eller til at opkræve en særskilt afgift for trafik forbruget. Klementin har ret til enerådigt at vurdere, om overtrædelse har fundet sted eller ej. Ved lukning af kundens webhotel refunderes eventuel resterende forudbetalt abonnement ikke.

Uønsket mail (spam) er forbudt at udsende via Klementin systemer. I tilfælde af overtrædelse forbeholder Klementin sig ret til at informere de relevante myndigheder samt til at udlevere log informationer mv. til disse. Klementin forbeholder sig ligeledes ret til at opkræve betaling for forbrugt tid i forbindelse med sådan information og udlevering af log information til myndigheder.

Hjemmesider / Webshops skal hostes hos Klementin i den indgåede aftale periode og mindst indtil disse er fuldt betalt. Såfremt kunden ønsker at flytte en hjemmeside til et andet webhotel kan kunden rekvirere en kopi af hjemmesiden når der er foretaget fuld betaling af hosting til Klementin. Herefter kan Klementin – Såfremt at kunden ønsker det – levere en backup af kundens hjemmeside.

Klementin påtager sig intet ansvar for hjemmesiders funktion på andre webhoteller end Klementin egne webhoteller.

6. Databehandleraftale – Kun relevant ved tilkøbt hostingpakke

Klementin behandler som led i levering af Produkterne til Kunden personoplysninger, jf.  Forordning 2016/679 (”Forordningen”) hvorfor følgende databehandleraftale er aftalt:

Klementin udfører følgende behandlinger for Kunden: Opbevaring, transmittering, kopiering, herunder til og fra backup, visning og ændring (i forbindelse med backup).

Begge parter skal løbende gennemføre passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger, der opfylder kravene i Forordningen for at sikre beskyttelse af de registreredes rettigheder.

Klementin skal overholde kravene i artikel 28 i Forordningen, herunder mod sædvanlig timebetaling yde Kunden den i artikel 28 anførte bistand og stille oplysninger og nødvendig dokumentation til rådighed for Kunden, så Kunden kan føre tilsyn med Klementin’s overholdelse af kravene i artikel 28, herunder ved at give mulighed for og bidrage til revision og audit.

Klementin skal have ret til, for egen regning og risiko, at anvende underleverandører, der også behandler Kundens personoplysninger, mod at Klementin ved påtænkte skift af en underleverandør eller anvendelse af en ny underleverandør skriftligt underretter Kunden mindst 30 dage før det påtænkte skifte, så Kunden kan nå at komme med indsigelser mod den påtænkte ændring.

Klementin påser, at alle underleverandører opfylder kravene i artikel 28 i Forordningen og forpligtelserne i dette afsnit. Klementin må ikke uden Kundens skriftlige forudgående tilladelse overføre Kundens personoplysninger til lande uden for EU/EØS.

Al behandling af Kundens personoplysninger sker i henhold til Kundens dokumenterede instruks. Den dokumenterede instruks udgøres dels af parternes aftalegrundlag, så de behandlinger, der er nødvendige for at Klementin kan opfylde indgåede aftaler med Kunden jf. ovenfor, kan udføres, og dels af de særskilte instrukser, som Kunden måtte give til Klementin. Som minimum er Klementin altid berettigede til at foretage følgende behandlinger:

Opbevaring, transmittering, kopiering, herunder til og fra backup og visning.

Hvis Kunden ikke instruerer Klementin om andet, så er Klementin berettiget og forpligtet til at slette Kundens personoplysninger senest tre måneder efter, at forretningsforholdet mellem Parterne er endeligt ophørt.

Kunden accepterer, at Kunden IKKE må anvende Produkterne til behandling, herunder opbevaring af personlige oplysninger omfattet af artikel 9 i Forordningen (særlige kategori af personoplysninger, så som helbredsoplysninger, biometriske data etc.), da Produkterne ikke er indrettet hertil. Det er således alene Kundens ansvar, hvis Kunden anvender Produkterne i strid med disse handelsvilkår.

Hvis der sker ændringer i de kategorier af personoplysninger eller kategorier af registrerede, som Klementin behandler for Kunden, skal Kunden straks underrette Klementin herom.

Skriv kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *