Der er d. 13 juli desværre fundet et sikkerhedshul i Woocommerce. Det anbefales alle der bruger pluginnet at opdatere det med det samme.
Har hackere adgang til mine kunders data?
Woocommerce ved på nuværende tidspunkt ikke om sikkerhedshullet er blevet udnyttet til at få fat i data. De er ifølge dem selv stadig i gang med undersøgelserne og vil udgive mere info herom når deres interne undersøgelse er kommet nærmere en afklaring. Sikkerhedshullet blev indberettet til Woocommerce præcis som det skulle, det vil sige at det så vidt vides ikke var offentligt kendt før det blev ordnet under 1 døgn efter det blev opdaget. Derfor kan vi håbe på at der ikke var nogle der nåede at kende til det før det blev ordnet.
Hvad skal jeg gøre?
Du bør forholde dig i ro, og så bør du få opdateret din woocommerce udgave hurtigst muligt. Har du ikke selv kompetencerne til dette hjælper vi hos klementin dig gerne, kontakt os i formularen herunder eller på [email protected]. Woocommerce anbefaler også at du opdaterer dine passwords for at være på den sikre side.
Du bør også holde dig opdateret omkring dette i tilfælde af at der er data der er blevet hacket. I det tilfælde skal du underrette relevante myndigheder og kunder inden for 72 timer og ellers følge datatilsynets retningslinjer.
Er Woocommerce stadig sikkert?
Ja, Woocommerce er stadig sikkert at bruge, så længe at du får opdateret systemet. Det at der findes et sikkerhedshul i software er en ting der sker dagligt rundt omkring på internettet. Et sikkerhedshul er naturligvis aldrig godt men det vigtigste er hvordan firmaet håndterer en sådan sag, og i det her tilfælde håndteres det indtil nu helt efter bogen. Du bør altså derfor ikke i fremtiden frygte brug af Woocommerce, det kunne ligeså godt være sket for et andet system.