Vi har mange ord i Danmark hvor enten æ,ø eller å indgår, derfor er der af indlysende årsager en stor chance for at dit nye hjemmeside navn ville indeholde en af nævnte bogstaver, er det tilfældet bør du dog lige stoppe op og tænke dig om en ekstra gang, det er nemlig ikke altid en god ide.
Hvorfor er det ikke god ide?
At have special tegn i et domænenavn er ikke en god ide. Det er ikke en god ide, af den simple grund at nogle browsere og email programmer ikke kan finde ud af at vise tegnene korrekt, det betyder at dine besøgende eller dem du sender emails til, ville se såkaldte Punycode tegn. At se disse tegn kan skramme mange og i værste tilfælde få en potentiel kunde til at vælge din konkurrent.
Et eksempel på domænet flødeboller.dk, det ville i nogle browsere og email klienter se ud således: xn--fldeboller-1cb.dk
Det ser jo hverken specielt pænt eller læsbart ud, derudover kan man som mindre IT kyndig sagtens blive skræmt over at se noget der ser sådan ud.
Der er håb
Hvis vi stadig tager udgangspunkt i domænet flødeboller.dk, det vil du bare have da du har startet en virksomhed der sælger hjemmelavet flødeboller.
Kan du så bruge domænet? det indeholder jo et “ø”, svaret er JA! Du kan købe både flødeboller.dk og floedeboller.dk, den måde du så ville håndtere dette på, er at du på domænet med “ø” ville opsætte en såkaldt CNAME record der peger på domænet med “oe”, det vil sige at når en af dine kunder går ind på flødeboller.dk så sender deres browser dem til floedeboller.dk, på denne måde kan du printe dit domænenavne med “ø” på f.eks. flyers eller måske på din butiks facade. Du bør dog stadig bruge “oe” domænet til mails ligesom du bør bruge det i opslag på facebook mv. Du bør kun bruge domænet med “ø” i fysisk markedsføring.